Lys
Lys har evnen til at kunne forvandle. Det er det velplanlagte himmellys, der gør kirkerum ophøjede eller værksteder effektive. Det er det optimale kunstlys, der gør kontorer attraktive og eller parkeringspladser trygge og velfungerende. Eller udtrykt modsat: Enhver kan forestille sig, hvordan den forkerte belysning kan ødelægge enhver stemning eller gøre det umuligt at orientere sig og se ordentligt.
Lys spiller altid en afgørende rolle, når Gottlieb Paludan Architects udformer de fysiske omgivelser for menneskers liv og virke. Ude eller inde – lys er en nødvendighed, hvad enten vi taler om godt dagslys i bygninger eller kunstigt lys til de mørke timer.
Hos Gottlieb Paludan Architects indarbejder vi lys i projekterne fra de tidligste faser, for at finde de rette løsninger for både dagslys og kunstlys. Løsninger, som tager udgangspunkt i funktionsbehov og æstetiske kvaliteter, og som lever op til vore bestræbelser på at lave smukke og holdbare løsninger, der ikke tager opmærksomheden fra det væsentlige.
I mange tilfælde er det mest vellykkede lysdesign faktisk det, som ingen bemærker. Vores tilgang til lyset er enkel: Støt funktionen, fremhæv skønheden og få mest muligt ud af det lys, som alligevel er der. Og for øvrigt ved vi, at det vellykkede lys ikke kommer af sig selv.
I videoen herunder snakker vores lysdesigner Jesper Ravn om vigtigheden af lysdesign:
Se hvilken rolle lys spiller på Københavns nye kraftværk, BIO4 i videoen herunder: