Home


1 /
Arkitektur

Fredericia Station, Administrationsfløj

Gottlieb Paludan Architects har som totalrådgiver stået for ombygningen af ny administrationsfløj i en del af stationsbygningen på Fredericia Station.

På Fredericia Station er der etableret nye rammer for både administrativt og kørende personale.

Målet har været at skabe en moderne og indbydende arbejdsplads. Der har været fokus på at få en åben og tidssvarende indretning, som understøtter de arbejdsopgaver, som medarbejderne skal udføre.

Eksisterende cellekontorer er blevet omdannet til åbne kontorer for 26-28 medarbejdere og arealer, der før stod tomme, er omdannet til badefaciliteter og pause- og soverum for det kørende personale. Herudover er der etableret stille- og møderum samt fælleskøkken og lounge område.

Fredericia Station er nu DSB’s næststørste depot for kørende personale, hvor over 300 ansatte kommer i løbet af en arbejdsdag. 

Fotos: Lars Rolfsted Mortensen

Projektets lokation