Christina Tolstrup er leder af Bæredygtighedsdesign hos Gottlieb Paludan Architects. Hun står bag en række projekter, der har særligt fokus på at implementere et bæredygtigt design, f.eks. Køge Vandværk og Klima- og Miljøcentret i Hillerød.

I dette interview uddyber Christina Tolstrup, hvordan Gottlieb Paludan Architects bidrager til fremme af bæredygtighed i deres projekter og i samarbejde med developere, entreprenører og andre interessenter.

Hvordan arbejder Gottlieb Paludan Architects med implementering af bæredygtighed?
Vi har en klar procedure for hvordan man laver en screening, der kan afdække om et projekt har oplagte bæredygtige potentialer. Det kan fx være LAR-løsninger, sænkning af energiforbruget og grønne tage. Altså skal man allerede i den indledende fase finde ud af hvad det er projektet kan. Disse kvaliteter præsenterer vi for bygherre, hvor vi også redegør for, hvordan økonomien og projektet ser ud hvis de vælger at certificere projektet. Vores screeningmetode læner sig op ad DGNB, fordi det er det system man arbejder med i Danmark og fordi DGNB også læner sig op ad de europæiske standarder. I vores projekter bruger vi et simpelt screeningsskema, da vi har vurderet at det var en fordel at lave et skema, der kunne bruges af alle, uanset uddannelse og viden og dermed kunne sikre at alle projekter bliver screenet.

Hvis man ser på eksempelvis Klima Miljøcentret i den danske by Hillerød, så har vi et færdigt og godt eksempel på et projekt, der er blevet bæredygtighedsscreenet og lever op til en lang række af de miljøkrav, der er i DGNB-skemaet. I det projekt arbejdede vi med ti bud, som skulle forstås som ti grundprincipper, der opstod ud af det store skema. Det var alle principper, der ud fra vores faglige viden var mulige at gennemføre ift. projektets økonomi og bygherrens ambition. Det var fx optimering af dagslys, kombinering af naturlig og mekanisk ventilation, energiproduktion på det øverste tag i form af solceller, grønne tage på de tage man kiggede ud på og LAR løsninger. Alle elementer er implementeret i det endelige projekt sammen med en exit-strategi, hvor byggeriet bygges således at det kan demonteres i genanvendelige fraktioner efter endt brug, hvilket medfører prioritering af 'rå' materialer og et minimum af overfladebehandlinger, fugning m.v. Herudover blev der også implementeret en række sociale bæredygtighedstiltag fx integration mellem funktioner, faggrupper og interne/eksterne brugere har høj prioritet i disponeringen af byggeriet. Helhedsplanen for området omhandler også social og miljømæssig bæredygtighed. Projektet er et eksempel på, hvordan mange af samfundets grundlæggende funktioner kan synliggøres, også uden at det skæmmer landskabet og miljøet betydeligt.

Vores kraftvarmeværker og andre tekniske har ikke længere levetid end den maskine, der står inde bag ved. Det betyder, at det giver god mening at benytte metoden ’design to disasembly’. I projekter som fx Värtaverket, tegner vi løsninger, der sikrer at enkelte dele kan udskiftes, fx ved brug af skruer frem for søm. Det sikrer at bygningerne får en længere permanens, idet de løbende kan tilpasses procesanlægget.

,,  

Vi har en klar procedure for hvordan man laver en screening, der kan afdække om et projekt har oplagte bæredygtige potentialer. 

Hvordan bruges ’de ti bud’ og hvad er fordelene frem for det store DGNB skema?
De ti bud, er en god metodik, fordi vi kan fremhæve nogle væsentlige punkter overfor vores bygherre og gøre det mere spiseligt at implementere bæredygtige parametre. Det er en måde, hvorpå vi kan sikre implementering af alle de fire DGNB parametre: økonomi, miljø, social og teknik i vores projekter. Ved selv at sammensætte de ti bud, kan vi også sikre, at det er de parametre der giver mening, som bliver taget med. DGNB skemaet kan fremstå en smule rigidt og overholistisk, da det ikke nødvendigvis giver mening at inkludere socialbæredygtighed på et stort teknisk anlæg. Der kan jo også være projekter, hvor miljøet vægter enormt højt, og vi gør alt hvad vi kan for at finde de bedste bæredygtige materialer. Et eksempel på det er BIO4, som skal opføres på Amager, som et enormt træpille-fyret kraftværk. Værket bliver omsluttet af en dyb facade af hængende træstammer, som kan brændes af inde i forbrændingsanlægget, hvis anlægget en dag skal rives ned eller bygges om. Værket bliver på en gang en markant fortælling om træ som brændstof og et symbol på Københavns ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. I et sådan projekt findes flere miljømæssige bæredygtige tiltag og sådanset også sociale, da bygningen i sig selv er en fortælling om hvad der sker indvendigt. Både fordi træstammerne fortæller en historie og fordi en lang trappe langs facaden gør det muligt at komme tæt på bygningen og gennem vinduer få et blik ind i maskinrummet. Til gengæld er det ikke specielt økonomisk bæredygtigt, da det jo ikke er en nødvendighed for at anlægget kan fungere.

,,  

 Ved selv at sammensætte de ti bud, kan vi også sikre, at det er de parametre der giver mening, som bliver taget med. 

Med de ti bud bruger vi DGNB systemet på en måde, hvor vi plukker i de punkter der giver mening. Det gør selvfølgeligt at projekterne ikke kan DGNB certificeres, men til gengæld har vi sikret at de områder, der giver mest mening gennemgås og inddrages. Herudover findes der jo andre certificeringsordninger end den danske og vi har lige nu en række projekter med datacentre, der bliver certificeret efter de amerikanske og engelske standarter LEED og BREEAM. De projekter har udenlandske bygherrer og for dem er det måske mere interessant at blive certificeret efter andre standarder end DGNB. For os er certificeringen ikke det vigtigste, det vigtigste er, at vi finder frem til målbare løsninger om hvordan man kan optimere byggerierne bæredygtigt og hele tiden stiller os selv spørgsmålet: Kan dette gøres bedre?