Anna Aslaug Lund, landskabsarkitekt hos Gottlieb Paludan Architects, blev mandag d. 25.02. tildelt PhD-graden efter at have forsvaret sin afhandling ‘Room for Rain – the city as a garden and the future of streets’. Afhandlingen handler om hvordan håndtering af de øgede regnmængder kan være med til at øge livskvaliteten i vores byer ved at bidrage med arkitektoniske, sanselige og rekreative værdier. Anna Aslaug Lund har gennemført projektet som en erhvervs-PhD i samarbejde med Gottlieb Paludan Architects, Rambøll og Københavns Universitet. 

Her kan du læse et kort interview med Anna om projektet. 

Hvorfor har du valgt at fokusere på netop gaden som byrum i forhold til klimatilpasningsudfordringen?
Skybrudsplanerne for fx København bygger på, at man skal håndtere så meget vand som muligt på overfladen gennem det, som man kan kalde landskabsbaseret regnvandshåndtering. Helt praktisk kommer gaderne derfor til at fungere som vigtige transportveje for skybrudsvandet. Idéen med skybrudplanerne er, at gaderne dels skal forsinke vandet, give det mulighed for at nedsive og nogle steder skabe mulighed for at vandet kan strømme på overfladen og ledes til eksempelvis parker og vandløb. Skybrudsplanerne indebærer altså at mange af vores gader kommer til at ændre karakter i den nærmeste fremtid. Den forudsætning for fremtidens gader, synes jeg, er både meget interessant og meget vigtig at diskutere som arkitekt, for betragtet fra et socialt og sanseligt perspektiv, så er gaderne jo helt centrale byrum i og med, at de er nogle af de byrum som vi er i mest kontakt med i hverdagen. Den nødvendige klimatilpasning af byen giver os på den måde en mulighed for at udfolde gadens potentiale som et sanselig og socialt hverdagsrum i byen.

Hvordan bidrager PhD-projektet til arbejdet med fremtidens skybrudshåndtering i gaderum?
Et af målene med projektet har været at udvide spektret af mulige løsninger for, hvordan at formgivning af gaderum vil kunne håndtere regnvand på overfladen og samtidig understøtte sociale og sanselige værdier og forbedre forholdene for naturlige økosystemer.

Man kan sige, at resultaterne grupperer sig omkring tre hovedresultater. Det første resultat er, at jeg har undersøgt, hvordan man kan udvikle et sprog for at tale om gaden som et kropsligt oplevet rum. I øjeblikket taler vi overvejende om gader i tekniske termer. Sproget hænger uløseligt sammen med vores praksis og det fysiske udtryk som projekter får. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at have et sprog for at tale om det, som gader også kan være – nemlig vigtige sanselige og sociale rum.

Det andet resultat er, at jeg har udviklet et slags katalog over ”rumlige figurer” som jeg kalder det, hvor jeg gennem tegning og fotografi har studeret, variationen af mulige løsninger for, hvordan skybrudshåndtering i gader kan understøtte sanselige og sociale værdier. Den del vil eksempelvis være brugbar for arkitekter og ingeniører i en skitseringsfase.

Det sidste resultat er en metode til, hvordan vi vil kunne stedsspecifikt med skybrudsløsninger.

Under dit PhD-studie var du i en periode gæsteforsker på Columbia University i New York – hvilken viden og hvilke erfaringer bidrog det ophold med?
I og med at Columbia University er så internationalt et knudepunkt, hvor man hver dag møder forskere fra hele verden, så fik jeg et godt indblik i, at der er virkeligt mange af de samme spørgsmål, der diskuteres i forskellige lande i forhold til klimatilpasningsudfordringen. På den måde blev det meget tydeligt for mig, at det har en international relevans at studere de temaer, som jeg har taget op i PhD-afhandlingen. I Danmark er vi et af de lande, der er virkeligt langt fremme i forhold til at samtænke klimatilpasning med andre værdier – men vi kan også lære meget af at kigge ud i verden og se, hvad man gør andre steder.

Hvad er dine vigtigste anbefalinger til rådgivere, kommuner, forsyninger og beslutningstagere, der arbejder med skybrudshåndtering i byen?
I PhD-projektet peger jeg på forskellige anbefalinger som f.eks. vigtigheden af det interdisciplinære samarbejde og det afgørende i af fokus på naturens kredsløb. Men noget af det virkeligt væsentlige, som jeg gene vil fremhæve her, er opmærksomheden omkring det stedsspecifikke. Mange af klimatilpasningsløsningerne indebærer jo, at vi transformerer eksisterende gader. Det er helt centralt for disse projekters fremtidige kvalitet, at de er rodfæstede i en følsomhed overfor eksisterende rumlige kvaliteter og en læsning af eksempelvis eksisterende sociale mønstre. Fremtidens skybrudsløsninger skal jo forholde sig til et ekstremt komplekst felt af forhold, der består af alt fra kantstenshøjder og tilgængelighed, biodiversitet, ressourcebevidsthed, topografi til kulturelle normer og magtstrukturer.  Jeg mener at det er altafgørende, at vi holder fast i den kompleksitet i arbejdet med skybrudsikringen af vores byer.