Home


1 /
Design

Affaldssystem til Københavns Rådhus 

Gottlieb Paludan Architects har udarbejdet designløsninger for affaldssortering til Københavns Rådhus. 

Københavns Kommune besluttede tilbage i 2018, at Rådhuset skulle gennemgå en grøn omstilling. I den forbindelse står Gottlieb Paludan Architects bag designet af en ny indendørsløsning for affaldssortering.

Da affaldsbeholderne skal stå på arealer, hvor de har stor visuel indvirkning, er der stor fokus på, at løsningen skal tilpasse sig bygningen på en måde, som respekterer Martin Nyrups materiale og detaljebrug. Unikt for affaldsspandene er brugen af læder og lakeret stål, som skal passe ind og skabe et ædelt og naturpræget udseende, som harmonerer med det brede udvalg af træsorter og forskellige overflader i bygningen.

Standardløsningen har tre rum, og kan håndtere bio, plast og andet/restaffald, mens en udvidet løsning også kan håndtere glas.Standardikoner benyttes på skraldepandens låg, som er udformet til nem udtagning og isætning af poser. Skraldespandende fungerer som moduler, som både kan stå for sig selv eller som kan kombineres i grupper af to eller tre.

Gottlieb Paludan har udover den nye indendørs løsning også lavet en tilpasning af eksisterende affaldsbeholdere i haven

Projektets lokation