Home


1 /
Design

Intactila ledelinjesystem

Gottlieb Paludan Architects har udviklet et ledelinjekoncept til DSB, som har guidet blinde og svagtsynede i det offentlige rum siden 2004

Ledeliniekonceptet er et resultat af et udviklingsprojekt, finansieret af Trafikministeriet, som havde til formål at fastlægge en designnorm og en standard for udendørs ledelinier på stationer og gader på tværs af ejerforhold.

Intactila ledeliniekonceptet er et taktilt system, der udlægges i plan med den øvrige belægning. 

Konceptet består af to typer fliser; opmærksomhedsflisen og ledlinieflisen. Opmærksomhedsflisen består af en flade med knopper og anvendes til opmærksomhedsfelster. Ledelinieflisen består af en flade med to til fire ophøjede langsgående ’fingre’, og anvendes til at lede blinde og svagstseende fra et punkt eller opmærksomhedsfelt til et andet.

Fliserne måler 16,4-30 x 30 cm, og er som standard udført i frostsikker højstyrkebeton med en ensartet skridhæmmende ru overflade, men leveres også i støbejern, granit, epoxy eller gummi. Fliserne udlægges i en kontrastfarve til den omgivende belægning.

Dansk Blindesamfund og Danske Handicaporganisationer (De Samvirkende Invalideorganisationer) har testet og godkendt ledeliniekonceptet, som nu er valgt som standard i DSB, S-tog og Banedanmark.

Fotos: Gottlieb Paludan Architects 

Projektets lokation