Arkitektur
Hvert område af hverdagslivet rummer sine egne særlige behov og krav. Hos Gottlieb Paludan Architects har vi lang erfaring med at give fysisk form til de grundlæggende funktioner, der binder samfundet sammen. En smuk arkitektur, der fungerer, har den bedste chance for at vise sig bæredygtig i et langt perspektiv
Hos Gottlieb Paludan Architects interesserer vi os først og fremmest for bygninger og anlæg, som forsyner og faciliterer vores samfund - primært indenfor Mobilitet, Forsyning og Erhverv, hvor overskriften er Hverdagens arkitektur. Vi arbejder med den indledende programmering og planlægning , idé- og konceptudvikling, projektering og opfølgning indenfor planlægning, nybyggeri, transformation og renovering med fokus på at skabe smuk og velfungerende arkitektur med værdi for bygherren, brugerne og samfundet og kommende generationer.
Et byggeprojekt er en stor investering for bygherren og har en markant påvirkning på vores samfund og klima. Det faktum og ansvar tager vi alvorligt. Vi sætter os grundigt ind i og udfordrer bygherrens behov og ønsker, hvad enten der er tale om store eller små opgaver. Vi arbejder på løsninger, som er baseret på indsigt og viden, forståelse og kreativitet. Vores store erfaring gør os i stand til at levere løsninger, der forener arkitektur og design med optimal funktionalitet og bæredygtighed i tæt samarbejde med vores bygherrer, og altid med et ønske om at prioritere skønheden – at give noget tilbage til byen eller stedet. Vi søger en tidløshed, enkelhed og robusthed i vores løsninger, som er åbne overfor fremtidige forandringer med fokus på indpasningen i det store landskab eller i eksisterende urbane strukturer.
Vi ved, at det vi arbejder med, har en betydelig indvirkning på miljøet og klimaet og det er afgørende for os, at dette aftryk forvaltes forsvarligt. Derfor er en bæredygtig projekteringspraksis af allerstørste vigtighed. Screening, prioriteringer og anbefalinger af bæredygtighedstiltag er en fast bestanddel af vores arbejde, ligesom vi tilbyder DGNB-certificeringer af byggerier, byområder og landskaber.
Kontakt
Tine Kjærulff Bay
- Kreativ direktør
- Arkitekt MAA
Thomas Bonde-Hansen
- Kreativ direktør
- Arkitekt MAA