Home


1 /
Arkitektur

Renseanlæg Lundtofte

Gottlieb Paludan Architects har siden starten af 1990'erne udført arkitektrådgivning for Renseanlæg Lundtofte i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Renseanlæg Lundtofte har en følsom kontekst, da det ligger i et fredet område, direkte til Mølleåens rekreative arealer.

Aktuelt udbygges Renseanlæg Lundtofte med henblik på at sikre og øge kapaciteten svarende til en yderligere belastning fra 25.000 personer. Desuden forbedres kvaliteten af vandrensningen, så Renseanlæg Lundtofte også i fremtiden kan overholde de skærpede miljøkrav.

GPA har på renseanlægget gennemført adskillige bygningsarbejder og varetaget myndighedskontakt; alt med udgangspunkt i den særlige omstændighed, at renseanlægget er beliggende i et fredet landskab.

GPA har tegnet og projekteret en administrationsbygning med laboratorier og omklædningsfaciliteter, værksteds- og garagebygninger, forbrændingsbygning, diverse tank- og silobyggerier, bygningsmæssig overdækning af bassiner samt udarbejdet planer for drift & vedligehold af bygningsmassen.

GPA har desuden bidraget til, eller stået for udarbejdelsen af, lokalplaner for området og udarbejdet skriftligt og visuelt materiale, som har dannet grundlag for behandling af adskillige fredningssager i forbindelse med byggeprojekter på renseanlægget.

Fotos: Gottlieb Paludan Architects

Projektets lokation