Home


1 /
Mobilitet & Transport

Oslo Bus-terminal

Oslo Bus-terminal - OBT – er blevet et pulserende, trygt og attraktivt byrum for alle. Terminalen engagerer den rejsende med arkitektur, brandidentitet og servicedesign.

Projektet blev lanceret i afventning af en mulig ny busterminal i Oslo. Målet har været at forbedre rejseoplevelsen, stimulere erhvervsudviklingen og øge kvaliteten af busterminalen og de tilstødende byrum. Gottlieb Paludan Architects har udviklet et bymæssigt design for projektet, som både består af en renovering og udvidelse af terminalen, og har været sags- og arkitektansvarlig i processen fra skitse til rammeansøgning og totalentreprise. Vi blev tilkoblet i detalje- og udførelsesfasen og har også bidraget med projektledelse.

ÅF Lighting har leveret lysdesign, mens Designit udviklede en ny brandidentitet, hvor man har set på servicedesign og visuel identitet – altså hvordan brugeren oplever busterminalen. Resultatet er en totalforvandling af oplevelsen af OBT i dag.

Gottlieb Paludan Architects har også arbejdet med en masterplan for området, herunder identifikation af relaterede delprojekter og satsningsområder.

 

Projektets lokation