Home


1 /
Arkitektur

Odense Dry Port

Gottlieb Paludan Architects har udarbejdet en masterplan med effektiv og rationel trafikafvikling mellem logistiktrafik og bløde trafikanter og fokus på landskabstilpasning.

Odense Havn har udpeget Gottlieb Paludan Architects og WSP som vindere af projektkonkurrencen om en masterplan for Odense Dry Port, som sikrer optimal udnyttelse af en stor logistikhub i Årslev. 

Logistikhubben skal understøtte forsyningskæder for offshore-industrien på Odense Havn og blive Danmarks største. Målet er at sikre enkle og fleksible forbindelser mellem lager- og produktionsfaciliteter, især for virksomheder involveret i den grønne omstilling.

Masterplanen fokuserer på effektiv trafikafvikling med en ringvej for tung trafik og en kanalgade for fodgængere og cyklister, hvilket øger både sikkerheden og effektiviteten.

Bygningernes modulære facader gør dem fleksible til tilpasning, de nedskaleres mod kanalgaden og bebyggede områder, og skaleres op mod motorvejen. Designet inkluderer solceller og design for demontage. Landskabstilpasning, beplantning og afvanding - og fordelingen af vand på grunden bliver et bærende arkitektonisk element, hvor regnvand opsamles og frigives kontrolleret. Vandhåndteringen styrker biodiversiteten og skaber rekreative områder for de ansatte og besøgende.

Projektets lokation