Home


1 /
Design

Lysarmaturbeslag

Gottlieb Paludan Architects (GPA) har i samarbejde med SafeExit A/S designet rustfrie stålbeslag til Norkas cylinderarmaturer.

Da de eksisterende armaturbeslag til Norkas cylinderarmaturer ikke levede op til GPAs høje æstetiske og funktionelle krav, valgte man at udvikle et nyt.

Det nye armaturbeslag muliggør en sammenbygning af  ZUG og BERN armaturerne fra Norka i lineære belysningsløsninger, så der kommer en glidende overgang mellem belysningsarmaturerne.
Armaturbeslaget findes i to udgaver; Et endebeslag og et midterbeslag som samler lysarmaturerne og skjuler gennemtrådningen herimellem .
Armaturbeslaget er udformet i glasblæst rustfrit stål, som spiller smukt sammen med lysarmaturets matte overflade. Godstykkelsen er så tynd som muligt for at følge belysningsarmaturets formsprog.
Materialet er desuden vedligeholdelsesfrit og holdbart, hvorfor det kan modstå hærværk og lign.
Armaturbeslaget er fleksibelt, da det både kan monteses på vægge og lofter. Det er let at demontere da fodpladen sidder fast på væggen, mens justeringsskruer gør lokale småjusteringer mulige.

Det arkitektdesignede beslag produceres og forhandles af Norka, og benyttes på offentlige arealer, såsom stationer, over hele verden.

Fotos og visualiseringer: Gottlieb Paludan Architects 

Projektets lokation