Home


1 /
Arkitektur

Lundtofte Vandværk

Lyngby Taarbæk Forsyning (LTF) har fået et nyt og moderne vandværk placeret på den tidligere vandtårnsgrund på DTU Campus.

Lyngby Taarbæk Forsyning vil gerne fremstå som en moderne, åben og miljøbevidst virksomhed, og det nye vandværk understøtter denne vision i det arkitektoniske udtryk.  

Som udgangspunkt er bebyggelsens ydre fremtræden tilpasset den eksisterende bebyggelse. Vandværksbygningen er indpasset i den sydvestlige del af campusområdet ved DTU. Bygningen indeholder velfærdsfaciliteter og gæsteområder for skoleklasser og forskere på DTU.

Bygningen er integreret i området, så den naturligt indgår i DTU Campus plan. Grunden er derfor ikke indhegnet, således at forbipasserende kan gå helt tæt på vandværket, og via to store vinduespartier få et indblik i vandhandlingen. De belagte arealer er minimeret, så området fremstår så grønt som muligt, med åbne arealer i form af græsplæner med fritstående træer.

Projektets lokation