Gottlieb Paludan Architects står bag et forslag til moderniseringen af en fredet jernbanebro over Aare-floden i den historiske barokby Solothurn i Schweiz. Forslaget, som modtog andenpræmie i en international designkonkurrence, blev udviklet i samarbejde med de schweiziske ingeniørfirmaer WaltGalmarini og EquiBridges og udmærker sig ved en kompromisløs tilgang til minimering af materialeforbrug.

Formålet med designkonkurrencen var at fremtidssikre jernbaneforbindelsen over Aare-floden, da broen i sin nuværende form ikke ville kunne tilpasses en omfattende teknisk opgradering af banekorridoren. Bygherren, SBB Schweizerische Bundes Bahnen modtog dispensation for at fornye den fredede bro, som er en del af jernbanestrækningen Solothurn-Biel, der er en af de vigtigste færdselsårer i det schweiziske jernbanenet. Det var ikke specificeret i konkurrenceprogrammet, om den eksisterende bro skulle levetidsforlænges eller om der skulle bygges en ny.

Gottlieb Paludan Architects’ designarbejde startede med en analyse af broens historiske og kulturelle værdi. Idet vi ønskede at minimere projektets ressourceforbrug og miljøbelastning, valgte vi at forsøge at genbruge så meget som muligt af det eksisterende bygværk.

Ved at benytte os af mulighederne i den nyeste udvikling indenfor materialeteknologi foreslår vi en løsning, der bevarer størstedelen af den eksisterende bro i sin oprindelige tilstand og samtidig opfylder SSB’s fremtidige funktionelle krav. Forslaget er baseret på en samvirkning mellem et nyt ballasttrug af ultrahøjtydende fiberforstærket beton (UHPC) og de eksisterende nittede tvillingebrodrager af stål. 

Vores løsningsforslag tager udgangspunkt i, at jernbanen skal forblive i drift under selve byggeriet. De eksisterende brodrager sænkes og forstærkes med UHPFR-beton. Dermed øges brooverbygningens strukturelle højde og den nye bro fungerer som en komposit og fordeler belastningen bedre. Dette reducerer de træthedsrelaterede spændingsamplituder fra trafikken betydeligt, hvilket er til gavn for broens levetid.

Forslaget viser, at det er muligt at forlænge levetiden på vores eksisterende infrastruktur, hvis vi er villige til at benytte os af den seneste udvikling indenfor materialeteknologi.