Home


1 /
Arkitektur & Design

Gangbro og indgang til Tyresta Nationalpark

Gottlieb Paludan Architects har vundet konkurrencen om at udforme nye ankomstforhold og en ny gangbro til en 1.970 hektar stor nationalpark beliggende sydøst for Stockholm.

I konkurrencen efterspurgte Tyresö Kommune en bro, som tager hensyn til områdets uspolerede natur. Den nye hovedindgang til Tyresta Nationalpark starter et forløb gennem et landskab, der skifter fra kulturlandskab til et stadig mere uberørt naturområde med urskov og broen over  Nyforsviken skal være en integreret del af det naturlige forløb gennem nationalparken. Designet underordner sig derfor den omgivende natur og bygger på en detaljeret og grundig forståelse for de eksisterende kvaliteter. 

Den 90 meter lange bro over Nyforsviken vil fungere som en nordlig indgang til nationalparken og skal være en integreret del af det naturlige forløb gennem parken. Designet underordner sig derfor den omgivende natur og bygger på en detaljeret og grundig forståelse for de eksisterende kvaliteter. 

Broen er designet med en ret linjeføring uden understøtninger og konstrueret med forspændte trækstænger boret ind i klippen, som stabiliseres af brofag i beton, mens værnet udføres i rustfrit stål – robuste materialer, der skal sikre minimalt materialeforbrug og lang levetid.

De nye ankomstforhold omfatter en større hovedentré fra vest og en mindre entré fra øst. Ankomsten til hovedentréen tilbyder parkeringslommer for biler, motorcykler, turistbusser mv. og knyttes til en ny informationsplads og et netværk af stier, herunder en af Sveriges længste vandreruter, Sörmlandsleden. Ankomsten fra øst sker via et åbent kulturlandskab og her er parkeringsområdet indrettet til biler og cykler, og sker i tilknytning til en mindre klynge af ældre bygninger, herunder Alby Friluftsgård og Præstegård.

Projektets lokation