Home


1 /
Design

Fleksibel parkering til ladcykler 

Gottlieb Paludan Architects står bag designet af en ny løsning til parkering af ladcykler i Københavns gader, pladser og fortove. Cykelparkeringsstativet - eller parkeringskilen - er udviklet for VEKSØ, i samarbejde med Københavns Kommune.

Parkeringskilen er en enkel og fleksibel løsning, som introducerer fastlåsning af ladcyklen dér hvor den er allermest udsat, nemlig på baghjulet eller den bagerste del af stellet. Parkeringskilen fremstilles i fire standardfarver, som med lethed kan indgå i et hvilket som helst byrum eller serie af byrumsinventar. Montage kræver ingen nedstøbning. Kilen limes blot på belægningen og efterlader ingen synlige spor ved fjernelse. Kilen er udført i højstyrkebeton med kraftige låseankre i rustfrit stål.

Fotos: VEKSØ

Projektets lokation