Bike-inn, Cykelhotel i Norge
Gottlieb Paludan Architects har designet nye cykelhoteller til Oslo og Bærum Kommune i Norge, i en åben konkurrence.
Gottlieb Paludan Architects blev præmieret med en delt 3. plads i den åbne internationale konkurrence om at designe nye cykelhoteller til Norge. Cykelhotellet Bike-inn er udviklet for at inspirere bilister og andre trafikanter til at vælge cyklen som deres fortrukne transportmiddel i hverdagen. Derfor er der fokus på høj komfort og sikkerhed, et moderne formsprog og klar kommunikation.
Forslaget har fokus på nem og enkel montage, ligesom en kompakt udformning og modulær opbygning i standardmål er med til at sikre let transport og produktion af cykelhotellets moduler. Den modulære opbygning bidrager desuden til at cykelhotellet let kan tilpasses på forskellige lokaliteter og fysiske situationer.
Bike-inn udformes med stor transparens og gode lysforhold, der er med til at sikre gode oversigtsforhold og oplevelsen af tryghed og sikkerhed.
Bike-inn kan desuden udbygges med en række addons, der yderligere kan appellere til trafikanter, der er vant til en høj komfort i hverdagen.
Visualiseringer: Gottlieb Paludan Architects