Home


Event

Indvielse af nyt kraftværk bringer København tættere på klimamål

02.09.2020

Onsdag d. 26. august var en betydningsfuld dag for Københavns Kommunes vision om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Københavns overborgmester Frank Jensen indviede Amagerværkets nye blok 4, der skal forsyne hovedstadsområdet med fjernvarme fra bæredygtig biomasse.

"Grøn energi og bæredygtig opvarmning er afgørende for en grøn hovedstad med renere luft. Nu siger vi endegyldigt farvel til mere end 100 år med opvarmning fra forurenende olie og kul, der belaster klimaet. Fremover vil mere end 80 pct. af københavnernes fjernvarme komme fra CO2-neutrale kilder – det er et stort og afgørende skridt for, at København bliver verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025,” sagde Frank Jensen til indvielsesceremonien i onsdags.

Ved indvielsesceremonien fremhævede Frank Jensen Gottlieb Paludan Architects og værkets arkitektoniske udformning, som er med til at gøre den nye blok 4 til et vartegn for bæredygtig varmeproduktion og et fremtidigt udflugtsmål for Københavnere og turister.

Projektet er skabt i samarbejde med Møller & Grønborg, Speirs + Major og MOE.