Hvad er det særlige ved gangbroer og deres funktionalitet?
Gangbroers primære funktion er at forbinde steder for mennesker i bevægelse.

For cyklister og fodgængere er dét at krydse en bro en anden oplevelse, end hvis man kører i bil eller tog; det foregår i et andet tempo og man har en anden mulighed for at opleve rejsen på tværs af den barriere, som broen spænder over. Denne oplevelse kan vi som arkitekter gøre mere eller mindre spektakulær.

Hvilke overvejelser kommer i spil, når man skal designe en gangbro?
Den fysiske kontekst og helheden, som broen skal indgå i, spiller en stor rolle for broens udtryk og design. Det er derfor vigtigt både at overveje, hvad det er for et sted, men også hvad der foregår på stedet. Der er således meget stor forskel på, om broen ligger ved en station, en uddannelsesinstitution eller i et naturområde.  

Broen vi designer til Tyresta Nationalpark i Sverige har for eksempel en enkel og let konstruktion, da de besøgende er kommet for at opleve naturen. Broen har altså ikke et stort impact på omgivelserne og det er naturen der er i fokus på selve rejsen fra den ene kyst til den anden. Broens enkelthed er en måde at vise respekt overfor stedet på.

Gangbroen på DTU Lyngby campus er et eksempel på en bro, som på mange måder relaterer sig til konteksten. Det konstruktive princip er meget let aflæseligt med broens enkle form og det er gjort tydeligt hvordan broen er skruet sammen rent konstruktivt. Den bærer DTUs røde signaturfarve og understøtter dermed stedets identitet.

Modsat de andre broer skulle gangbroerne for Network Rail i Storbritannien designes som en generisk model, som skal kunne passe ind på flere forskellige lokationer. Vi kender faktisk ikke selve konteksten – kun de funktionelle krav, som broen skal opfylde, og det er en udfordring. Valget endte på den meget enkle form, som kan bibeholdes selvom broen bliver tilpasset den enkelte kontekst.

På Jyllingevej handler det om at forbedre på noget, der allerede er designet og bygget – og godt brugt. Her får vi lejlighed til at praktisere noget af det, som vi finder mest meningsfuldt – nemlig at skrælle af og forenkle, så arkitekturen, konstruktionen og meningen med det hele træder tydeligere frem. Dette er efter vores mening nogle af de kvaliteter, som kan være med til at sikre mennesker bedre oplevelser i hverdagen på deres vej til og fra arbejde, skole og hjem.

Hvilke udfordringer kan der opstå i projekterne med gangbroer?
Vi vil gerne opnå en stor enkelthed i vores design, men der er flere forskellige ting, som kan være med til at påvirke broens udtryk.

Broer handler i høj grad om tilgængelighed og dét der leder hen og op til broen er faktisk en stor del af konstruktionen og det visuelle udtryk og ofte meget pladskrævende. Alligevel er det sjældent noget man overvejer, når man tænker på brodesign. I nogle tilfælde er det rampen op til broen eller elevatorerne, der bliver et væsentligt element, og som får stor betydning – både designmæssigt og visuelt.

Vi forsøger altid at tænke de funktionelle krav til tilgængelighed ind fra starten, så det bliver en naturlig del af designet.

Hvad karakteriserer Gottlieb Paludan Architects’ tilgang til bro-design?
Hos Gottlieb Paludan Architects har vi fokus på det enkle udtryk i vores brodesign og det betyder meget for os, at konstruktionen udviser respekt for konteksten. Vi forstår, at en bro ikke nødvendigvis skal være en spektakulær konstruktion, men først og fremmest skal være funktionel.

I nogle tilfælde har vi også andre overvejelser med, når vi udformer gangbroer; for eksempel kan vi have særlig fokus på bygbarheden. Her kan enkelthed også være en fordel – af konstruktive hensyn. Og vi er altid optaget af, at arkitektens og ingeniørens arbejde, i forbindelse med udformning af broer, er to sider af samme sag og derfor må betragtes under et.

Vi forsøger at udvikle design-idéer, der er robuste overfor de ændringer og tilpasninger, der næsten uvægerligt kommer til projektet igennem et design- og projekteringsforløb.