Home


1 /
Virksomheden

Gottlieb Paludan Architects er flyttet til Nordhavn

11.11.2016

Siden tirsdag d. 8. november 2016 har Gottlieb Paludan Architects haft til huse på adressen Orientkaj 4, 2150 Nordhavn. Her har vi ombygget et tidligere Frihavns-pakhus til at huse virksomhedens knap hundrede medarbejdere.

Det har været vigtigt for virksomheden at finde lokaler, der kan rumme et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø, der understøtter et frugtbart samarbejde på tværs af alle virksomhedens fagligheder. God infrastruktur og nærhed til offentlig transport har været et andet afgørende parameter, ligesom muligheden for at etablere gode forhold for alle virksomhedens cyklende medarbejdere har haft stor betydning.

CEO Kristian Hagemann siger om flytningen: ”Vi glæder os over at være med til at indtage Nordhavn. Det bliver spændende at være en del af forvandlingsprocessen, når det tidligere industri- og frihavnsområde omdannes til Københavns nye bæredygtige bydel."

Gottlieb Paludan Architects ser frem til at byde samarbejdspartnere og kunder velkomne i de nye lokaler. Allerede nu kan det afsløres at flytningen vil blive fejret behørigt i starten af det nye år.