Home


Projekt

Delft Stadsarkiv vinder Wienerberger Brick Award 2020

24.09.2020

Wienerberger Brick Award har siden første uddeling i 2004 etableret sig som en internationalt anerkendt arkitekturpris. Den uddeles hvert andet år til innovativ teglarkitektur og i år vandt Gottlieb Paludan Architects med vores hollandske samarbejdspartner Office Winhov for Delft City Archive.

Det markante murværk i Delfts nye stadsarkiv henter sit motiv i bogreolen, og bygningens program melder sig således tydeligt i facaden. Samtidigt er facadens murværksrelief en reference til Delfts tradition for rigt bearbejdet arkitektur i tegl.

En jury, bestående af fem internationale arkitekter, har valgt at give Delft City Archive prisen i kategorien ”Working Together” og begrunder hæderen med følgende:

”Bygningen ydre stemmer på en interessant måde overens med det, du møder på indersiden af bygningen [...] Dens udtryk afslører bygningens indhold, og det koncept finder vi meget interessant.”

Det nye stadsarkiv åbnede i 2017 og er skabt i samarbejde mellem Gottlieb Paludan Architects og den hollandske arkitektvirksomhed Office Winhov.

Dette er anden gang i træk Gottlieb Paludan Architects vinder et Wienerberger Brick Award for international teglarkitektur. I 2018 gik prisen til det spektakulære projekt Värtaverket i Stockholm – et af de største biomassefyrede kraftværker i verden. Her vandt Gottlieb Paludan Architects og den svenske arkitektvirksomhed Urban Design i kategorien Building outside the box.

Læs mere om Delft City Archive her.

Læs mere om Värtaverket her.