Home


Projekt

Amagerværket lyser op i vintermørket

11.12.2020

I skumringen den 4. december 2020 oplyste HOFOR for første gang facaden på Københavns nye bæredygtige kraftværksblok ved Amagerværket.

Facadebelysningen markerer afslutningen på byggeperioden, hvor kraftværksblokken har stået som en mørk klods på den Københavnske skyline. Nu gør den afdæmpede belysning værket og den spektakulære facade af træstammer synligt i aftentimerne. Når lyset gradvist tændes ved skumringstid vil værket være synligt fra store dele af byen indtil midnat, hvor det langsomt slukkes igen.

Den nuværende, statiske lyssætning er en ouverture til den permanente lysinstallation, som er designet i samarbejde med de britiske lysdesignere fra Speirs + Major. Lyset vil bevæge sig langsomt henover facadens stammer og tydeliggøre strukturen og dybden i stammerne om natten.

I foråret 2020 gennemførtes en prøvebelysning på det permanente lyskoncept. Få en smagsprøve på den levende facade af træer her.

Læs mere om projektet her.