I forbindelse med at kvarteret nær den nye Flintholm station ændredes fra at være genbrugsplads til at blive en del af byen, steg behovet for elektricitetsforsyning.

Den eksisterende transformerstation for Lindevang-området bestod af murede bygninger fra 1920’erne og 1960’erne, beliggende ved Dirch Passers Allé, som udgør indkørslen til området. Det naturlige valg for byggeriet var at fortsætte stedets tradition for røde mursten. Da udvidelsen af transformerstationen skulle placeres helt ud til fortovet, nærmest som en portbygning for såvel transformerstationen som til det nye bykvarter, var det naturligt at give den et udtryk, der kunne give stedet identitet, kvalitet og værdighed. Mens gammelt murværk oftest bugner af detaljer og ornamentik, er nutidigt murværk gerne minimalistisk, fordi skalmuren alene skal bære sig selv og detaljerne derfor mangler en konstruktiv begrundelse.

På Lindevang Transformerstation har skalmuren ud mod fortovet fået en udformning, der både er smuk og bemærkelsesværdig, spiller op til omgivelserne og har en karakter, man kan huske. Der er i al enkelhed tale om savtandsforbandter i tilbageliggende skifte, afbrudt af almindelige løberskifter.

Den lave, karakteristiske mur omslutter en bygning med kabelrum, afbryderanlæg og relæer. De højere transformatorceller rager op over taget og er forsynet med riste af zink, som tillader naturlig bortventilering af spildvarmen fra de store transformatorer.

Fotos: Gottlieb Paludan Architects