Home


Projekt

GPA vinder rammeaftale med Metroselskabet

03.07.2017

Metroselskabets Plan og Udviklingsafdeling har netop udpeget Gottlieb Paludan Architects som vinder af en flerårig rammeaftale for arkitektrådgivning. Aftalen omfatter arkitektydelser i forbindelse med udvikling af nye metroanlæg samt rådgivning i tilknytning til Metroselskabets eksisterende anlæg, herunder ombygninger, ændringer og tilføjelser på og omkring stationerne.

GPA er specialister inden for mobilitet og har stor erfaring med udvikling og design af stationer, byrum og landskaber i relation til den offentlige transport. GPA bistår i forvejen Metroselskabet med udformning af en ny metrolinje i Københavns Sydhavn og er desuden totalrådgiver for arkitektur- og landskabsarbejderne på Hovedstadens Letbane, den kommende letbane omkring København.

Tryk her og læs mere om GPA’s ydelser inden for mobilitet og transport.

Foto: Metroselskabet/Beppe Avallone